denise.dk
Denise.dk tilbyder psykoterapi, børne- og ungeterapi, familieterapi, alternativ terapi og hypnoterapi i Sorø
Hvis du eller dit barn har været i forløb hos psykolog, eller andre tilbud indenfor det offentlige, men stadig føler at der mangler noget, kan det her være præcis det du leder efter.
Jeg giver ikke psykologisk behandling. Jeg ser mine klienter for de mennesker de er, jeg hjælper dem med at se skjulte potentialer, og som noget af det vigtigste, hjælper jeg mine klienter med at omvende det, de opfatter som svagheder, smerte eller lidelse, til styrker. Jeg hjælper mine klienter med at forstå og skabe mening med den modstand de møder i livet.
Det betyder at jeg ikke bare hjælper dig med at hele dine sår eller lidelser. Jeg hjælper dig med at bringe dem i spil og bruge dem konstruktivt, så du kommer stærkere ud på den anden side.
Jeg hjælper børn og forældre
Hos mig lærer du hvordan du kan stoppe med at dømme dig selv, eller lade dig dømme af andre, så dit selvværd kan blomstre. Det er uanset om du er barn, ung eller voksen.
Børn spejler deres forældre, og derfor mener jeg også at vi er nødt til at tage et kærligt og omsorgsfuldt kig på os selv, som forældre, hvis vores børn ikke trives. Ikke for at dømme, men for at undersøge hvor og hvornår vi selv lider og mistrives. Og tage os kærligt af det.
Vi har ikke fået børn for at lide, eller for at lade vores børn lide, i et system som bliver mere og mere kaotisk, præstationsdomineret og presset. Vi har fået børn på grund af kærlighed og en længsel efter kærlighed. Og det er det udgangspunkt jeg hjælper mine klienter tilbage til.
Hvis du vil vide mere om mine forløb, finder du information her på hjemmesiden. Men du er også altid velkommen til at kontakte mig direkte.
Hvad siger klienterne?
(Hypnoseforløb for Børn)
“Jeg har haft det rigtig godt, efter de 3 gange. Det har hjulpet mig med at tro mere på mig selv. I starten var det lidt underligt, fordi man ikke har prøvet det før. Men de sidste to gange har det været godt. Jeg synes det har været dejligt at kunne komme ind i en verden hvor man er afslappet og at man kan være sig selv. Jeg synes Denise har været rigtig sød og god til at forklare det, og hun er rigtig god til at gøre at man får en god oplevelse.“
Smilla, 10 år
“Da jeg startede mit forløb hos Denise, var jeg en meget anderledes version af mig selv end jeg er i dag. Jeg har udviklet mig utrolig meget ’bare’ ved at få sat tingene i perspektiv.
Første gang var i foråret 2021. Kan huske at jeg var virkelig nervøs og viste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, altså jeg skulle åbne op for alle mine følelser for en dengang helt fremmed person det kunne jeg slet ikke forstille mig ville hjælpe. Men jeg tog fejl.
Jeg kom ind og på en eller anden måde beroligede hun bare fuldkommen og snakken flød bare som om jeg havde kendt hende i 100 år i forhold til hvordan jeg åbnede mig så hurtigt op. Da den time var gået, kan jeg huske at jeg var helt afslappet altså jeg kom ud og det var som om mine skuldre lige var blevet 1000 kg lettere.
Har lært noget nyt hver gang jeg har været hos hende og…”
“Som vejleder for sygeplejerske studerende, kan jeg nogle gange komme ud for situationer, hvor jeg har svært ved at se, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe mine studerende. Jeg havde en sygeplejerskestuderende, som var langt i sin uddannelse, men utrolig usikker på sig selv og var svær at motivere til at kaste sig ud i nye opgaver. Jeg havde svært ved at se hvordan vi skulle komme videre, og hvordan vi overhovedet skulle komme i mål. Jeg kontaktede Denise, som har en stor indsigt i unges udvikling og kommunikation. Jeg fik nogle konkrete værktøjer til, hvordan jeg kunne gå til samtalen rent kommunikativt på en omsorgsfuld måde, og det gav mig modet til at åbne op for en snak, jeg ellers ville have undgået. Derudover ændrede Denise min opfattelse af situationen, da jeg inden sparringen med Denise, følte at det var mig som vejleder, der ikke slog til. Efter samtalen med min studerende, havde vi et langt bedre samarbejde, som i høj grad byggede på en voksende tillid fra hende til mig. Jeg kunne se at hun rykkede sig markant den efterfølgende periode.”
Stine (sygeplejerske og klinisk vejleder)
“Denise er utrolig lydhør, empatisk, støttende, og nærværende ♥️😍 Hun har særlige evner, ingen tvivl om det! ♥️ Allerede efter første samtale med vores datter, mærkede vi en utrolig forskel! ♥️Denise, tak for at ændre vores hverdag på sådan en positiv måde!!! ♥️ En angst, der har påvirket vores hverdag konstant, er nærmest væk ♥️♥️♥️ Tak”
Mor til Olivia
“Denise har bare en helt naturlig og oprigtigt måde at være nærværende på, at være lyttede, sympatisk og forstående. Det giver en ro og gør det bare lidt lettere at dele lidt af sig selv. Hun har i den grad inspireret mig til at være en bedre udgave af mig selv. Hun har hjulpet mine sygeplejestuderende når de føler sig for presset og utilstrækkelige. Denise giver styrke og tro på sig selv – det er så imponerende. Jeg kan mærke hendes passion i det arbejde hun ligger I at tro på andre💪🏻Jeg kan kun give anbefalende roser herfra ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️”
Rikke (sygeplejerske)